Harridslev (Søren) 1947 - 1964

Mit fødehjem - Harridslevgård. Beliggende i Harridslev 7 Km nordøst for Randers.

Billedet er fra 1965, for man kan se Korshøjskolen øverst i billedet næsten færdigbygget.

Min ældste bror Verner Tvedegaard byggede ny gård på markerne 400 m. nordvest for byen. Stalden i 1968 og det nye stuehus i 1976.

Udbygningerne, som ses på billedet, er revet ned og nu ligger i stedet Harridslev Brugsforening der. Stuehuset er stadig bevaret og er solgt som villa.

Min bedstefar Kristen Tvedegaard købte gården i 1903 og min far køber den i 1936.

Verner køber den, som 3 generation, i 1963 og i 2001 køber Verner og Ernas yngste søn Niels Kjær Tvedegaard gården, hvor han som 4. generation driver økologisk landbrug.

Og et ældre billede af Harridslevgaard - her luftfoto fra 1955.

Her med markerne i baggrunden. Faktisk et par ganske historiske billeder. På dem begge er der utrolig meget ændret af Harridslev i forhold til i dag.

Og et mere billede af Harridslevgaard. Luftfoto fra 1953 taget fra Sydvest mod Nordøst og med Harridslev kirke som nabo. Igen en masse historie med huse, som nu er væk.

Harridslevgaard og Harridslev kirke 1953

Esbjerg (Tove) 1946 -1958

Tove's Barndomshjem - Kronprinsensgade 133 i Esbjerg

Boede der til sit 12de år, da de flyttede til Lindbjerg ved Randers. Boede 1.sal til venstre.

Lindbjerg (Tove) 1958 - 1968

Kirstinelund, Lindbjerg ved Randers

Tove's forældre Emil og Gerda Degn købte i 1958 Kirstinelund og startede hønseavl. Huset lå meget smukt på skrænten af "Linde Hule" mellem Lindbjerg og Linde og lige ovenfor Lindbjerg Skoven. Tove kom på Randers Statsskole og jeg gik på Randers Realskole. Om vinteren var vi med rutebil til skole og om sommeren cyklede vi. Jeg havde 7 km fra Harridslev og Tove havde 12 km fra Lindbjerg. Tove skulle igennem Harridslev, så"tilfældigvis" kom vi tit til at følges ad og så blev vi kærester.

Dronningborg (Søren) 1964 - 1966

Egholmvej 13, Dronningborg, Randers

Min mor Anna Tvedegaard solgte gården til min ældste bror Verner Tvedegaard i 1964 og min mor købte kæmpevillaen på Egholmsvej og omdannede den til pensionat med plads til ca 20 pensionærer. Jeg fik værelse i kælderen. Jeg havde faktisk to værelser dernede i dybet og det ene blev brugt til øvelokale for vores pigtrådsorkester "The shock Makers". Og vi spillede dæl'me højt - stakkels pensionærer, som boede ovenpå. Heldigvis var det mest unge som boede der. Det var hovedsagelig fotograf elever fra hele landet som kom til Randers for at færdiggøre deres uddannelse på Teknisk Skole.

Jeg var i lære i herretøjsbutikken Henry V. Petersen i Brødregade i Randers så det passede mig fint at være flyttet fra landet til byen. (Det var faktisk lidt flovt dengang at være fra landet.)

København (Søren) 1966

Sortedam Dosseringen 73, (Østerbro) København

Efter endt handelsuddannelse i Randers ville jeg videreuddanne mig inden for "kludene". Jeg blev optaget på Konfektionsuddannelsen, som forgik på Tegne-og Kunstindutriskolen på Rådhuspladsen i København. Min mor kendte Hr. og Fru Grønlund i Kbh, så hun ringede lige og spurgte om de havde et extra værelse som hendes "lille søn" kunne leje. Det var "kun" for 2 x ½ år.

Uddannelsen var 2 år. ½ år på skole, 1 år i praktik på en konfektionsfabrik og afsluttende med igen ½ år på skole.

Det var et fantastisk sted at bo. meget tæt på Trianglen på Østerbro og lige op til Sortedamssøen. Værelset og lejligheden var på 3. sal (uden elevator) En kæmpe stor herskabslejlighed. Og jeg havde min NSU Quickly knallert med til hovedstaden, så jeg kom fint rundt og fint til skolen. Pengene var ikke store, så jeg tog job som biografkontrollør om aftenen i Nygade Teatret på Strøget (Dengang da "tog" man bare et job) hvor de hovedsagelig spillede frække film - F. eks "Jeg, en Kvinde" :-)

Jeg var hjemme næsten hver weekend. Så tog jeg Kbh-Aarhus Båden fra Larsens Plads, Sankt Annæ Gade fredag aften - Sov på dækket fredag nat - ankom Aarhus lørdag morgen - blev hentet - holdt weekend i Randers sammen med Tove - tog igen færgen fra Aarhus og ankom til Kbh. mandag morgen kl. 7.30 - tog min parkerede Quickly og kørte på skole og kunne lige netop være der til kl 8.00

Dronningborg (Søren) 1967

Tilbage til Egholmsvej, Randers

I forbindelse med uddannelsen skulle jeg i praktik i 1 år. Min kammerat Jens Zacko (sanger og bassist i vores band) boede ved siden af Dir. Falbe-Hansen. Vi gik over til ham og jeg fik lovning på at kunne komme i praktik på Falbe-Hansens Konfektionsfabrik i Randers. Dengang den største herretøjsfabrik i Danmark med 350 ansatte og nok det bedste praktiksted man kunne få. Gennem året cirkulerede jeg rundt i samtlige afdelinger og var på næsten alle arbejdspladser.Jeg havde noget hyr med de ca 300 ret bramfrie damer.

Så jeg flyttede hjem til "mor" igen i mit gamle kælder værelse. Min praktik løn var ikke overvældende så jeg "tog" assistance timer på min tidligere læreplads.

København (Søren) 1968

Tilbage til Sortedams Dosseringen, Østerbro, Kbh.

Og tilbage til Hr.og Fru Grønlund. Nogle dejlige mennesker. Grønlund var Departementchef i et ministerium (husker desværre ikke hvilket) og Fru Grønlund var "bare" en meget fin dame, men utrolig sød og skæg. Vi havde det ganske fantastisk sammen. De havde nogle meget fine selskaber med meget fine gæster. De spurgte om jeg kunne tænke mig at servere. Der fik jeg så lært fra hvilken side man serverer mad. Fra hvilken side man skænker vin op og fra hvilken side man rydder af. Og meget mere. En god tid.

Herning, Fonnesbeckgade (Tove & Søren) 1968

Fonnesbechsgade 3, Herning

I August 1968 startede jeg på Tekniker uddannelsen på Dansk Konfektions- og Tricotageskole i Herning (Nu hedder den Teko / Via). Jeg fik værelse i Fonnesbecksgade 3, 3.sal. Meget lille værelse oppe på kvisten, nok ca 8 m2.

Lørdag d. 28. september 1968 blev Tove og jeg gift i Harridslev Kirke (ved Randers). Vi flyttede ind på mit værelse og boede der i ca 2 måneder.

Tove startede på Løve Apoteket i Herning mandagen efter vores bryllup om lørdagen. Så vores kombinerede 1-dags bryllupsrejse og hvedebrødsDAG var om søndagen med tur fra Randers til Herning.

Da Tove skulle rundt og præsentere sig på sin nye arbejdsplads og havde fået nyt navn sagde hun hver anden gang Tove Degn og hver anden gang Tove Tvedegaard. Så var det at gamle Apoteker Elming sagde: "Jamen, ved hun da ikke engang hvad hun selv hedder"

Herning, Gl. Landevej 1968

Gl. Landevej 190, Herning. (Nu hedder det Færøvej 37)

Vi fandt en fin lille lejlighed på Gl. Landevej i Herning (lige på spidsen af gl. Landevej, Glentevej og Færøvej). Huset ejedes og beboedes af en gammel dame. Vi lejede overetagen og Fru Lauersen boede nedenunder. Vi fik indrettet den fineste lille bolig. Vi skulle dele toilet ovenpå med ejeren. Men desværre viste det sig at hun var meget nærrig og blandede sig i alt. Hun bad f.eks Tove og jeg om at gå på toilettet samtidig så der ikke blev brugt så meget vand og ligeledes mente hun også at man sagtens om aftenen kunne se ved skæret fra gadelamperne udfra. Så det blev kun til nogle ganske få måneder der.

Snejbjerg v/ Herning 1968 - 1971

Drejet 4, Snejbjerg, Herning

Vi fandt en lejlighed i Snejbjerg 4 km vest for Herning. Et lille rækkehus på 49 m2. Det var helt nyt dengang og vi var de første som flyttede ind. Dengang for 48 år siden var det bare det rene luksus.

Jeg var blevet færdig med min uddannelse som konfektionstekniker. Derefter 1 år som soldat i Karup.

Jeg fik job som Konsulent i Beklædningsindustriens Sammenslutnig i uddannelsesafdelingen, som havde til huse på den samme skole som jeg var uddannet fra. Og mine nye kollegaer var stort set alle dem som jeg havde haft som lærere.

Udover at besøge medlemsvirksomhederne og gennemføre kurser underviste jeg også i produktionsteknik på skolen.

Vi boede i lejligheden i ca. 2 år. Så da Casper blev født januar 1971 kiggede vi efter noget større og vi ville gerne på landet.

Sinding 1971 - 1973

Karlsmose mellem Sinding, Vildbjerg og Aulum

Vi fandt noget ude på landet. Langt ude på landet. Længere ude end hvor kragerne vender. I Sinding imellem Holstebro og Herning. Men ikke i selve Sinding. Det lå imellem Sinding og Vildbjerg. Men ikke ved selve vejen. Et par kilometer ude skulle man dreje ind af en grusvej. Og noget inde skulle man dreje ind af 2 hjulspor. Og så kom en lille plantage som man skulle igennem. Og så var man ved ejendommen. Men et fantastisk sted på en bakketop og dog i læ af skoven og udsigt ned over en lille sø og vi kunne se 3 - 4 km ud over landskabet mod Aulum. Jo vi var kommet på landet.

Vi havde et par dejlige år der. Vi ville gerne købe det, men ejeren havde det til jagt og var ikke interesseret i at sælge, så vi gik på udkig efter landejendomme til salg. Vi kiggede i en radius af 20 km fra Herning.

Simmelkjær 1973 - 1975

Gedhusvej 7, Simmelkjær.

Og efter lang tids søgen fandt vi det. I Simmelkjær 18 km fra Herning. Simmelkjær ligger mellem Herning, Skive og Viborg. Det ligger 2 km fra Simmelkjær by, så det var absolut også på landet. Det var en vinkel ejendom med 15 tdr.

Vi gik straks i gang med at lave en masse. Vi flyttede indkørslen så vi fik en god stor lukket have ved gårdspladsen. Vi fik lavet rundkørsel på gårdspladsen.

Vi fik det rustne bliktag på udbygningerne malet sort. Vi byggede garage. (til 2 biler - nødvendigt når man bor så langt ude). Der blev lavet urtehave og bygget drivhus. Vi lukkede fordøren og "den pæne gang" blev lagt til køkken som spisekrog.

Mikkel blev født marts 1975 og vi startede på at lave beboelse i stalden. Men det blev kun til starten for jeg havde været ved Beklædningsindustrien i over 5 år og så syntes vi at der godt snart måtte ske noget nyt. Vi kunne godt tænke os at komme til udlandet.

Hong Kong 1975 - 1976

Hong Kong - Udsigten fra vores terrasse.

Beklager de dårlige gamle billeder. Her er det tre billeder sat sammen for at "få hele udsigten med med". I dag er der bygget så mange skyskrabere foran så man ville sandsynligvis knap kunne se havnen fra lejligheden.

Hong Kong var fantastisk og spændende men der viste sig nye muligheder. Jeg fik ansættelse hos Fin Jensen, som havde lavet en kontrakt med en stor konfektions fabrik på Sri Lanka. Vi var lige hjemme i Danmark og vende. Ejendommen i Simmelkjær var lejet ud, så vi boede kort tid hos Svigermor i Esbjerg inden vi drog afsted igen.

Colomba, Sri Lanka (Hotel) 1976

Hotel Intercontinental - Colombo

'De første 3 måneder vi var på Sri Lanka boede vi på Hotel Intercontinental, som lå ud til havet og midt i Columbo. Alt var betalt af firmaet, men selv om det var nemt og behageligt trængte vi efter nogen tid til at komme i egen bolig. Og langt om længe blev huset fundet.

Colombo, Sri Lanka 1976 -1978

40, Joseph Lane, Bambalapitiya, Columbo 4, Sri Lanka

Huset var stort, i to etager og det var næsten nybygget (selv om det måske ikke ser sådan ud på billedet) Der var en stor terrasse på første sal og nedenunder var en lille have i forbindelse med garagen, som også fungerede som en skyggefuld terrasse. En lille bitte græsplæne inderst inde. Huset var nærmest bygget som et uindtageligt fort.

Billedet her er lidt speciel, for det var vist den eneste gang at der kom en elefant forbi.

Det var et stort firma med 4 fabrikker i Columbo som ejedes af Mr. W. Ganegoda. Gik under navnet "Mr. W". Der var en herretøjsfabrik, en dametøjsfabrik samt en nybygget skjortefabrik og en nybygget jeans fabrik. De to sidstnævnte skule startes op fra bunden og de to eksisterende skulle "op på Europæisk standard". Jeg var første ankomne dansker og skulle gøre klar for de efterfølgende dansk teknikere.

Tove var gravid og skulle føde på Joseph Frasier Hospital ikke langt fra hvor vi boede. Tove var til undersøgelse på hospitalet og fødselslægen vurderede at den gravide ville være klar til fødsel dagen efter. Så vi skulle indfinde os den følgende dag kl 8.00. Jeg kørte Tove tll hospitalet. Ængtefæller kunne ikke deltage i noget sådant, så jeg kunne bare køre hjem igen. Men allerede kl 11 blev der ringet at nu kunne jeg godt hente mor og barn. Alt var gået hurtigt, let og smertefrit (alt er relativt) og Mathis blev født tirsdag den 12. april 1977. Senere fandt vi ud af hvorfor lægen vidste præcis at Tove var klar til fødslen. Lægen skulle nemlig starte på jungletur den samme dag.

Vi havde en dejlig tid på Sri Lanka (dengang sagde vi vist mest Ceylon). Vi var på fantastiske ture ud i det smukke land. Desværre startede tamil optøjerne mens vi var der. I perioder var der udgangsforbud (kurfew) og der kørte tanks i gaderne, lige uden for vores hus. Men vi følte os nu aldrig på noget tidspunk nervøse ved situationen. Vor familie i Danmark var mere bekymrede. Det virker jo altid volsommere når man får det på TV aviserne.

Det var på én af vore ture at jeg fandt værkstederne hvor de lavede sandstøbte messing beslag. Inden hjemrejsen købte jeg nogle prøver for at undersøge om det måske kunne sælges i Danmark.

Simmelkjær 1978 - 1985

Tilbage i Simmelkjær

Messingprøverne som jeg havde med hjem fra Sri Lanka viste sig at kunne sælges til 1/3 af hvad tilsvarende beslag kostede, så vi startede importfirmaet "Søren Tvedegaard Messing". Jeg kørte rundt i hele Danmark og solgte til byggemarkeder og Isenkræmmere og Tove tog imod telefonordrer og pakkede og sendte derhjemme fra . Vi lavede også en aftale med Simmekjærs lokale tømrer og udviklede forskellige fyrtræsmøbler. Produkterne havde en eller anden form for messing beslag på - hængsler, håndtag eller lignende. Jeg var et par gange på Sri Lanka for at købe op og finde nye produkter. Firmaerne som vi handlede med var små og ikke vant til export så det kunne nok være lidt bøvlet ind imellem. Vi fik god samhandel med Imerco og havde flere produkter i deres kataloger.

Det var en skæg tid men desværre kom "byggekrisen" så salget gik næsten i stå fra fra den ene dag til den anden.

Nu var jeg kommet lidt over i "metalbranchen", så jeg fik job som Salgschef hos Colstrup Jern i Holstebro. Som "kludemand" var det meget anderledes for mig, men ganske spændende. Det var i den tid hvor der kom rigtig meget fokus på energien, så to år i træk lavede jeg energimesse i Holstebro Hallen hvor alle vore kunder som var VVS Installatører og smedefirmaer fra området udstillede sammen med vore leverandører. Der kom flere tusinde mennesker til udsillingerne.

Men jeg må indrømme at jeg savnede "Klude branchen" så jeg fik job som produktionschef hos Hotex Børnetøj også i Holstebro, hvor jeg var i 5 år.

På et tidspunkt blev jeg kontaktet af Fin Jensen (som jeg havde arbejdet sammen med på Sri Lanka projektet). Han var produktionschef ved Hejko i Hejlsminde. De havde planer om at lægge noget produktion til udlandet. I starten undersøgte vi mulighederne i både Portugal og Grækenland men efter nærmere undersøgelser valgte vi alligevel Irland.

Og vi syntes også at der godt måtte ske noget nyt, så vi besluttede at sælge ejendommen i Simmelkjær. Vi havde gennem årene fået lavet meget om. Stalden var indraget til beboelse med en extra stue ("Staldstuen") samt 2 værelser og badeværelse. Også haven var blevet rigtig fin. Eller haverne skulle man måske sige for der var både forhave, Haven ved gårdspladsen samt kæmpe urtehave med drivhus. Der var så meget græsplæne at det tog flere timer at slå det. Men vi fik det rigtig godt solgt. Der var to hold som begge ville købe det så der var ingen afslag. Vi købte det for 202.000 kr og solgte det 13 år senere for 850.000 kr.

Det var lidt svært at tage fra Simmelkjær. Vi havde fået mange venner derude. Og gode naboer havde vi. Vi havde været med til at starte FDF op i Simmelkjær og var ledere i flere år. Tove var (som altid) dybt involveret i skolen og med i skolebestyrelsen. Og det største problem var at vi drog afsted med vore 3 drenge som udgjorde 10 % af skolens elever. Så nu sad Simmelkjær tilbage med kun 27 elever.

Sunds Sø - Det lånte sommerhus

Sommerhus ved Sunds Sø

Irlands projektet var ikke helt klar da køberne skulle overtage, så vi lånte vores gode venner Solvej og Peter Larsen's sommerhus ved Sunds sø. Der havde vi et par dejlige sommer måneder. Der var nemlig speed båd så vi fik lært at stå på vandski.

Jeg var i Irland et par gange for at finde fabrikslokaler, så jeg kørte hele Irland tyndt inden vi fandt det rette.

Vores møbler var sendt til Hejlsminde klar til forsendelse. Vi pakkede bil og trailer med det nødvendigste og så afsted tidlig morgen.

Danmrk - Irland via Frankrig. Vi overnattede på en landevejskro i Nord Frankrig. Vii tog færgen fra Cherbourg i Frankrig til Rosslare i Irland. 4 cykler på tagbagagebæreren og utroligt at de små trailerhjul ku' køre så langt.

New Bridge, Irland (1. Hus) 1985 - 1986

2 Moorefield Drive, Newbridge, County Kildare, Ireland.

Vi havde fundet produktionslokaler i Kildare, som ligger 50 km vest for Dublin. Vi havde lejet os ind i en kæmpe fabrik som Black & Decker havde ladet bygge. De havde fra starten problemer med kvaliteten og i løbet af kort tid trak de sig igen ud af Irland. Fabrikken blev nu lejet ud i sektioner til ca. 30 forskellige større og mindre firmaer.

Men vi havde ikke gjort noget med hensyn til bolig. jeg havde fået at vide at Newbridge, som ligger 45 km vest for Dublin, havde bedre faciliteter med butikker, restauranter, skoler osv. Så vi kørte til Newbridge. Vi ville starte med at se på forskellige af byens boligkvarterer. Det første område vi kørte i så meget tiltalende ud. Vi gik ind i et minisupermarked og spurgte om de vidste hvordan man fandt noget at bo i. Det vidste de ikke, men de mente at huset lige over for stod tomt. Familien boede vist nok nede i Cork på Irlands sydkyst. Ovre på muren uden for huset sad Peggy. Det var nabokonen. Peggy hjalp os med at få kontaktet ejeren og inden aften var vi flyttet ind. Ting behøver jo ikke være så komplicerede. Huset var delvist møbleret med det nødvendigste.

Det var et stort hus med 3 stuer, soveværelse og værelser til alle 3 drenge. Og fint køkken med spisekrog.

Det var perfekt beliggenhed i den side af Newbridge som vendte mod Kildare. Imellem de to byer ligger adskellige hestestutterier. Det er her verdens bedste og dyreste heste opdrættes. Så det var spændende hver morgen til arbejde at køre de 5 km ind over "Hestesletten" hvor træningen altid var i fuld gang.

Vi fandt skoler til børnene. De var 7,9 og 13 år. (Så det var vi heldige med.) Casper Kom på Newbridge College. Det var ikke så nemt når man f.eks skulle analysere Shakespeare tekster og lignende. Og tysk var naturligvis engelsk/tysk. Men da han var stor og stærk røg han direkte på skolens Rugby hold. Og det virkede til at det var skolens højst prioriterede "fag".

Mathis og Mikkel, som kom fra 1. og 3 klasse, kunne naturligvis ikke tale et ord engelsk.

Tæt ved vores hus lå en lille privatsskole. De ville godt tage dem men de kunne ikke give nogen form for speciel undervisning. De blev "kylet" i skole og sad og lyttede og lyttede.

De gik i samme klasse og de fik rigtig mange legekammerater, for de var jo lidt spændende sådan et par danske drenge som ikke kunne tale engelsk. Efter 3 måneder talte Mathis på 7 år stort set flydende engelsk. Han havde fundet ud af at hvis han gav et dansk ord lidt "engelsk sound" ramte han mange gange rigtig.

Mikkel på 9 var mere genert og sagde stort set ikke et kvæk den første tid. Men efter 5 måneder havde han lyttet sig til det, og så begyndte han bare at tale næsten perfekt engelsk.

Det var lidt ondt bare at sætte dem i skole, men i dag betragter jeg det faktisk som et interessant "sprog eksperiment": Jo yngre børn er - jo lettere har de ved at lære sprog.

Produktionen og oplæringen kom igang på fabrikken. Vi ansatte lidt af gangen og kom op på ca 40 syersker. Tove passede kontoret med lønninger og andet administrativt.

Vi havde fået vore egne møbler leveret sammen med symaskinerne fra Danmark. Vi havde fået os godt indrettet og faldet godt til i huset, men efter ca. et år blev vi kontaktet af ejeren. Nu havde de planer om at flytte tilbage til Newbridge. Så de spurgte pænt om der var mulighed for at vi kunne finde noget andet. Vi var kede af det for vi var utrolig glade for huset. Vi gik ind til en ejedomsmægler og spugte om der var huse til leje. "Næ det har vi ikke - Ja det vil sige vi har godt nok et, men det er nok alt for dyrt". Men efter danske forhold var det faktisk billigt. Så det gik næsten lige så let som første gang med at finde hus.

New Bridge, Irland (2. hus) 1986 - 1987

18 The Village, Newbridge, County Kildare, Ireland

Huset var, om muligt, endnu bedre end det første hus. Det var kun ½ år gammelt. Det lå knap en km fra det vi flyttede ud af og så var der tennisbane som stødte op til vores have så Tove kunne vedligeholde sit tennis spil. Lige bag bebyggelsen var der store naturområder. Mikkel og Mathis begyndte at tage ridetimer for vi var jo lige i smørhullet af heste- og rideesporten.

Irerne var nogle festlige mennesker og vi fik mange gode venner, men de var langt mere aktive og koncentrerede når de var på pub og i festligt lag end når de var på arbejde. Så desværre måtte vi (som Black & Decker) belave os på at lukke produktionen ned.

Esbjerg 1987 - 1996

Rolfsgade 101, 6700 Esbjerg

Tilbage i Esbjerg flyttede vi igen ind hos svigermor. Tove ville gerne starte en tøjbutik og jeg havde allerede fået et sælgerjob. Vi talte om at flytte tilbage til Herning. Men med alle de textilfabrikker der var i Herningområdet var det jo ikke stedet at starte en tøjbutik. Vi ville finde et hus med tilhørende butik. Vi var flere steder at kigge på huse, bl. a. i Silkeborg, men uden at finde noget egnet.

Men så satte børnene os stolen for døren og sagde at nu måtte vi finde ud af hvor vi ville bo. De ville ikke begynde i en ny skole for så bare kort tid efter at skulle skifte til en ny skole igen.

Og så sagde vi Esbjerg. Tove havde sin mor der og for øvrigt det meste af sin familie.

I løbet af ingen tid fandt vi huset. På hjørnet af Rolfsgade og Kronprisensgade. Et gammelt hus hvor der fra det blev bygget i 1896 havde været købmandsbutik. De sidste 15 år havde ejeren solgt køkkener og haft køkkenudstilling i butikken. Der var masser af plads i huset. Hvis man regner i etagemeter med kælder, stueetage og 1. sal er der 292 m2 . Vi købte huset for 635.000 kr.

Beliggenheden passede os perfekt - tæt på Centrum - to gader fra rådhuset og 7 gader fra gågaden. Og nu ville vi også gerne bo i byen efter mange år på landet i både Simmelkjær og Sinding.

Og pusdigt nok; Tove var kommet tilbage til sin barndomsgade, da hun er født 200 meter længere nede af Kronprinsensgade og som barn kom de dagligt i huset hos Købmand Fru Jensen.

Træmarkiserne med køkkenreklamerne blev malet over og der kom et skilt op over døren med "Designrummet" og så havde Tove startet butik. Som man kan se på billedet er der store butiksruder til venstre for døren i gavlen. Så der er faktisk 2 butikker. Tidligere havde der været broderiforretning i den ene butik og købmandsbutik på hjørnet. Butikkerne er sammenhængende så Tove lavede herrebutik i gavlbutikken og damebutik i hjørnebutikken.

Min gamle klassekammerat fra konfektionsskolen Jørn Ahn havde jeg i en kort periode solgt herretøj for og jeg havde fået job som Exportsælger på Hemi Design i Herning hos en anden af mine venner: Bent Mikkelsen (alias "Bent Hemi") som prodcerede dametøj. De to blev Designrummets hovedleverandører og det gik faktisk forrygende gennem adskillige år, for det var helt anderledes og smartere ting end det som var i butikkerne oppe på gågaden i Esbjerg.

I starten, jeg var hos Hemi Design, solgte jeg til Norge og Sverige og nogle få kunder i Danmark. Det var

postordrefirmaer og kædebutikker så som Hendes & Mouritz og lignende. Efter et par år fik jeg startet op på England og når jeg nu var i bilen kunne jeg ligeså godt tage Holland og Belgien med. Det blev nogle travle men skæge år med utrolige ordrer til de store kæder. Jeg var stort set afsted hveranden uge i skiftevis England og skiftevis Holland/Belgien. Og de mellemliggende uger var jeg så på Hemi i Gjellerup ved Herning. Så det blev 200 km om dagen og endnu mere når jeg var i udlandet på kundebesøg.

Desværre kom den store nedgang i det engelske Pund som bevirkede at Hemi produkterne blev 20 % dyrere til England, så det gav, fra den ene dag til den anden, et volsom nedgang i salget.

Og vi var nok også ved at trænge til at komme ud og blive luftet igen (Ikke mindst Tove).

En Danida stilling i Zimbabwe var slået op af Udenrigsministeriet. Og jeg var så heldig at få jobet.

Det eneste vi kendte til Zimbabwe var faktisk historien om sølvbrudeparret.

Sølvbrudeparret vågner tidligt om morgenen og giver hinanden kys og gaver.

Så siger manden:"Nu hvor vi har været gift i 25 år har jeg en lille hemmelighed, som jeg aldrig før har afsløret for dig. Jer er farveblind!"

Konen siger: "Men jeg har også en lille hemmelighed. Jeg er slet ikke fra Skive, jeg er fra Zimbabwe."

(Sorry, den var vist ikke helt stueren)

Harare, Zimbabwe 1996 - 1998

Adr.: 4 Appaloosa, 189 Fife Avenue / Corner 9th Street, Harare, Zimbabwe

Vi blev hentet i Harare lufthavn af Jette Kapijimpanga fra Den Danske Ambassade og lederen af Projektet Karen Lundboe. Jeg kendte Karen fra Herning hvor hun tidligere havde Dametøjsfabrikken Mobett. De to "piger" havde fundet et hus som vi midlertidigt kunne flytte ind. Det tog os kun 5 minutter for at beslutte at her blev vi. Vi behøvede ikke at se andre huse.

Danida Projektet var oprettelse af en Textilskole lignende TEKO i Herning. Skolen hed "Clothing Design and Technical Institute" - CDTI. Der var 3 uddannnelseslinier: Modedesignere, Symaskinmekanikere og den sidste Produktionsteknikere, som jeg var ansat til at stå for. Derudover lavede vi også kurser for ledere fra de lokale konfektionsfabrikker. Hovedformålet var naturligvis at uddanne de lokale lærere.

Der var dengang adskillige store fabrikker i Zimbabwe med flere hundrede ansatte og på skolen fik vi et fantastisk samarbejde med disse fabrikker. De tog meget velvilligt mod eleverne og vi blev inviteret til at lave mange af de praktiske projekt-opgaver på virksomhederne. Og ligeledes var det meget nemt at finde praktik pladser til eleverne.

Alt kørte perfekt på skolen, men det gjorde det ikke ude i kulissen. Formanden for skolen hed Mrs. Mudenge. Hun var i familie med Præsidenten Robert Mugabe og desuden gift med Zimbabwes Finansminister . Og hun lavede så meget rav i den at Den Danske Ambassade var ved at opgive. På et tidspunkt var lærere og elever låst inde på skolen og på et tidspunkt var de låst ude. Eleverne stod uden for skoleporten og det blev så volsomt at det kom i Zimbabwes TV avis.

Huset såvel som haven var helt fantastisk. Vi havde mange spændende ture ud i det smukke land. Desuden havde vi selvfølgelig en masse besøg. Ud over soveværelset var der 3 værelser i huset og flere gange var der fuld belægning. Vore 3 drenge med kærester, meget af vores familie og en masse venner var der. Det er da underligt at vi her, 8.400 km væk fra Danmark, havde mange flere gæster end da vi boede i Esbjerg.

Harare ligger midt i landet. Og der er naturområder og dyre reservater i alle retninger, så når vi fik besøg og skulle ud og se vilde dyr besluttede vi os næsten altid for et område hvor vi endnu ikke selv havde været. Jeg tror, at det er det smukkeste og mest spændende land i verden. Synd at befolkningen, siden vi tog derfra i 1998, har måttet lide under så dumme, gridske og korupte ledere.

Det blev til sidst for meget for den Danske Ambassade. De besluttede at udfase projektet. Og nu står så alle de dejlige symaskiner betalt med danske u-lands kroner bare og ruster op.

En dejlig tid, men den måtte gerne have varet endnu længere.

Gaden udenfor vores hus: 189 Fife Avenue / Corner 9th Street, Harare, Zimbabwe.

Med lilla blomstrende Jacaranda træer. De er så flotte, så man næsten tror det er løgn.

Esbjerg 1998

Rolfsgade 101, Esbjerg

Tilbage i Esbjerg. Mikkel og Mathis havde boet i huset mens vi var i Afrika.

Vi glædede os til at have god tid til at finde ud af hvad vi skulle kaste os over, men der gik ikke lang tid, så ringede Benny Lapp.

Benny var symaskine leverandør og havde Lapp Trading i Vejle og jeg havde gennem tiderne haft meget med ham at gøre. Han havde leveret maskiner til alle de steder, jeg havde været. Inkl. Sri Lanka, Irland og Zimbabwe.

Benny Lapp havde lige besøgt First Concern i Herning. De havde netop af Danida fået bevilget 3 mill kr. til et Privat Sektor Projekt og skulle starte op omgående. De havde spurgt ham om han kendte nogen som kunne være interesseret i Projektleder jobbet i Vietnam. Han havde hørt at jeg lige var kommet hjem fra Afrika. Så nu ringede han og spurgte om det var noget? Jeg husker jeg gik ud i køkkenet og spurgte Tove: "vil du med til Vietnam?" (Man kan jo ikke bare træffe alle beslutninger selv.) Og svaret var: "Jo, gerne".

På billedet her er containeren pakket og nu på vej til Hanoi. Vi savnede mange af vore ting I Afrika. Så denne gang var det både møbler, bøger og pyntegenstande der kom med.

Planen var at vi skulle være i Vietnam i 2 år, men det blev 5 år i stedet.

Hanoi, Vietnam 1998 - 2003

Somerset / Regency West Lake, 254 Thuy Khuy Road, Hanoi, Vietnam

De første par måneder boede vi i en møbleret service lejlighed. Vi skulle jo alligevel vente på at vores container ankom. Vi skulle finde et hus og vi så en masse inden vi bestemte os for et som også lå ud til West Lake. Det lå faktisk så vi fra lejligheden kunne se over til det på den anden side af søen.

Privat Sektor Projektet var et samarbejde mellem Danske First Concern og Vietnamesiske Nguyen Hoang Garment. Princippet i projektet var at First Concern solgte ordrene i Europa og Nguyen Hoang producerede det i Vietnam. Under processen skulle de Vietnamesiske ledere og mellemledere uddannes i kvalitetkontrol og produktionsplanlægning.

På det tidspunkt var de fleste fabrikker i Vietnam stadig statsejede men Hguyen Hoang var privat ejet af Mr. Chuong og det gjorde samabejdet meget smidigt og meget lettere. Det var en utrolig entusiasme som blev udvist. First Concern solgte til butikskæder og andre storaftagere, så det var kæmpe ordrer som de modtog fra Danmark. Ordrer som de aldrig før havde været vant til. Så det var en virkelig win-win situation for begge parter. De fleste ordrer var til BestSeller og styktallet var som regel adskillige tusinde styk.

Kim Lien Pagoda St. West Lake, Nghi Tam, Hanoi, Vietnam

Huset var i 4 etager. Det er de fleste huse. Der er så lidt plads i Hanoi at man bygger opad i stedet for udad.

I nederste etage var der garage, vaskekælder og køkken med spisekrog med udgang til haven

På 1. sal var der Hall, Badeværelse, Stue (som vi lavede til Bibliotek) og et værelse med eget badeværelse.

På 2. sal var der en stor stue i hele husets bredde og badeværelse + et værelse med badeværelse.

3 sal var kæmpe gæsteværelse samt en stor tag terrasse.

Der var i alt 4 terrasser, så det var et fint hus. Der var i hvert fald rigelig plads til Tove og mig. Men igen havde vi heldigvis en "frygtelig" masse gæster i løbet af de næste 5 år.

Chuong, ejeren af fabrikken og jeg fik et perfekt samarbejde og vi har stadig i dag tæt forbindelse både forretningsmæssigt og privat.

Da jeg kom til Hanoi havde fabrikken 80 ansatte i meget gamle lejede lokaler i Hanoi. Da jeg rejste derfra havde Chuong bygget ny fabrik 20 km uden for byen ved Hai Phong hovedvejen. Det var Hai Phong, vi afskibede fra. Da var der 800 ansatte, så det var et spændende eventyr at være med i. I dag har Chuong 3 fabrikker og desuden et antal børnetøjsbutikker rundt omkring i Vietnam.

Senere i projektet kom der nye partnere som Mascot arbejdstøj og derefter IQ fra Herning som også fik produceret store ordrer. Mascot sendte gennem flere år en 40 fods container til Danmark hver uge. Senere byggede de så selv fabrik i Vietnam.

Vi havde en fantastisk tid i Vietnam. Mrs. Tanh var "pige i huset" og købte ind til os og lavede mad 3 eller 4 gange om ugen. Bare sådan en 5-6 retters med de lækreste vietnamesiske specialiteter. Desuden holdt hun huset fint (selv om hun engang imellem sagde om det nu kunne betale sig at støve af, for det blir' jo bare støvet igen)

Tove fik job på ambassaden som "lokal ansat". Hun stod for arkivet samt tog sig af Ambassadens indgående og udgående korrespondance. Det passede den nysgerrige sjæl særdeles godt, for Tove var nødt til at læse alt for at vide hvor det skulle arkiveres.

Det var svært at komme derfra men vi havde fået et barnebarn hjemme i Danmark og det trak meget. De sidste to år, vi var der så vi hende kun når vi var hjemme sommer og jul så det var ikke så værst endda da vi vendte hjemad igen efter 5 år.

Esbjerg 2003 - nu

Rolfsgade 101, Esbjerg

Tilbage i Esbjerg igen igen. Og de forløbne 5 år havde Mikkel og Mathis igen boet i huset.

Første salen var renoveret allerede i 1991. Nu skulle stueetagen have den store tur. Nye vinduer,murværket på facaden blev nyfuget, flere af de indvendige mure blev fjernet og nogle flyttet, nyt el system, nyt varmesystem, nye lofter, isolering i vægge og gulve og nye gulve overalt. Vi fik lavet gæstetoilet nedenunder og nyt køkken. Og så havde vi naturfliser med hjem fra Vietnam til køkkengulvet og ligeledes bordplader til køkkenet. Så køkkenet havde vi siddet og tegnet i Vietnam så vi kunne bestillede de rigtige mål og så de kunne komme med i containeren hjem.

Dametøjsbutikken blev lavet til kontor og herretøjsbutikken til bibliotek. deuden fik vi lavet en ordentlig trappe ned til kælderen af de gamle mursten som var brækket ned.

Jeg havde det sidste års tid i Vietnam gået og sagt at jeg skulle hjem og bygge en tunnel i min kælder. Der var en lille gammel fyrkælder under køkkenet og en anden kælder under butikkerne. Der gravede vi flere m3 sand op så de to kældre blev forbundet og "tunnelen" blev muret op med hvælvinger, også i de gamle sten fra huset. Så jeg fik min tunnel.

Hele ombygningen strakte sig faktisk over 2½ år.

Ho Chi Minh City, Saigon, Vietnam

Park View Saigon, Dien Bien Phu, Ho Chi Minh City, Vietnam 2004 / 2005

Renovering og ombygning gik løs i Esbjerg, men med mange periodevise afbrydelser. Jævnligt var jeg i Vietnam på forskellige Danida opgaver. F. eks opstart af en Textilskole i HCM City (Saigon)

Saigon var en meget travl by med over 7 milioner indbyggere og det kunne være lidt svært at komme rundt. Men jeg lånte en motorcykel af Gunnar Lage. Gunnar kendte jeg fra da vi boede i Hanoi men nu boede han i Saigon og byggede store skibe til skibstrafikken på Mekong deltaet.

Boede lige op til det næsten eneste grønne område som findes i Saigon. Denne gang blev Tove hjemme "hos børnebørnene"

Rolfsgade 101, Esbjerg. Ombygnig endelig færdig i 2005 efter 2½ år

Nairobi, Kenya

Nairobi, Kenya

I december 2011 blev jeg kontaktet af Dansk Mode og Textil som sammen med håndværksrådet havde fået bevilget penge af Danida til et projekt hvor man ville lave en kortlægning af alle led i den Kenyanske Textil industri. Gennem 2012, 13 og 14 var jeg udstationeret på længere og kortere ophold i Kenya. Inden min afrejse fandt jeg på nettet en lejlighed som jeg blev utrolig glad for. Lejlighedskomplekset var sikret med vagter døgnet rundt, hviket desværre er nødvendigt i Kenya.

Jeg besøgte omkring 70 forskellige virksomheder over hele landet hvor der blev lavet produktions forbedringer samtidig med at der blev lavet rapport på fakta for hver enkelt virksomhed. Hovedformålet var naturligvis at oprette arbejdspladser og give fabrikkerne ekpertise så de blev export-klar til Europa.

Lejligheden var rumelig og moderne og med en dejlig terrasse. Selv om projektet var meget omfattende blev der alligevel tid til at komme ud og se på det utroligt smukke land. Flere af fabrikkerne lå også tæt på naturområder og dyreresservater. Så lykkedes det jo nogen gange at få sådan et besøg lagt op til en weekend. En kæmpe oplevelse var det også at besøge Karen Blixens farm, som er et meget smukt museum og idag ligger i udkanten af Nairobi.

Mange fabrikker lå i Mombasa ud til det Indiske Ocean. Der gjorde det heller ikke noget om man skulle "strande" der en weekend.

Rolfsgade 101, Esbjerg.

I 2014 fik vi igen lavet en større renovering. Vi fik nyt tag på. Aspestpladerne blev skiftet ud med det oprindelige tag som var tegl. Huset blev ført tilbage til det oprindelige. Dvs det brede udhæng blev fjernet så man igen kunne se den smukke murstensbort under tagskæget.

Desuden fik vi nye vinduer ovenpå og hele overetagen blev isoleret med 20 cm extra rockwool. Kvistene blev totalrenoveret og nye zink tagrender kom der på.

Vores nuværende bosted i Rolfsgade i Esbjerg. 2017

Og efter 25 flytninger bliver vi vist her nu!!!!!

Har du kommentarer eller spørgsmål, så send gerne en mail. Mvh Søren