Wauxhall (Vistnok Cadet Coupe Årgang 1933)

Det var den bil mine forældre havde da jeg blev født. Og den havde tidligere været min bedstefars. Billedet her er fra 1952. Bilens registreringsnummer var V 402.

I Harridslev (ved Randers) hvor vi boede, gik den under navnet "Den Signede Dag", for 402 var det nummer, som salmen havde i salmebogen. Bilen var mørkegrøn og jeg syntes det var en flot bil.

Min far overtog bilen fra min bedstefar da han blev for gammel til at køre bil og jeg tror at de gennem nogle år deltes om at bruge den. Den er Højrestyret og er sandsynligvis kommet ind fra England. Måske de i England på den tid kun producerede højrestyrede biler?

Det er for mig et ganske historisk billede. Min far (Jens Åge Tvedegaard) er på køretur med min bedstefar og bedstemor ud i marken for at de kan se om afgrøderne står tilfredsstillende. Min far overtog gården efter min bedstefar (Farfar) da min mor og far blev gift i 1936.

På billedet ses min far ved rattet, og på bagsædet min bedstefar (Christen Tvedegaard; I daglig tale kaldt "Kran Twe'gaard") og min bedstemor Mine (Wilhelmine Jensine Bygballe Tvedegaard).

På trinbrættet sidder jeg med armen skærmende for solen sammen med min kammerat og nabo Søren Preben Hougaard, som var søn af mekanikeren ved siden af: Alwyn Hougaard.

Søren Preben og jeg er stadig bedste kammerater og ses tit.

For øvrigt flyttede Alwyn Hougaard i 1956 fra Harridslev til Randers og fik stor autoforretning med forhandling af Renault og Austin. Ved Alwyns død overtog Søren Preben firmaet og autoforhandlingen.

Alwyn startede egentlig sin autoforhandling i Harridslev. Jeg husker at han tog til Tyskland og hjemtog 3 flotte slinternye IFA'er. De stod på række inde i værkstedet. Vi knægte var meget imponerede over dem, men han solgte IFA'erne i løbet af få dage.

Faktisk var det Alwyn Hougaard, som nogle år senere svingede ind på gårdspladsen i en flot blå Austin og fortalte min mor, som da var blevet enke, at ”han havde lige bilen som passede til familien”. Der blev handlet bil og han fik Wauxhall'en i bytte. Underligt nok blev den købt af John Stensgaard som boede i Harridslev og på det tidspunkt var mekaniker hos Citroen i Randers. Så vi så stadig gennem de næste par år "Den Signede Dag" komme gennem byen. Hvad den senere blev af ved jeg ikke. Må spørge John en dag. For han har stadig mekanikerværksted i Harridslev hvor han er Citroen specialist og er kendt af Cirtroen ejere fra hele landet. Især dem med gamle ID 19ere.

Har nu fået talt med John Stensgaard. Det var faktisk hans forældre som købte Wauxhall'en og havde den i et par år. John husker dog ikke hvad der videre blev af bilen. Da jeg besøgte John i 2017 havde han tre flotte renoverede og velholdte ID 19'ere.

For øvrigt kan man i billedes venstre side se spidsen af tårnet på Harridslev Kirke.

Jeg husker stadig at jeg har været ude at køre med min bedstefar. Han var Sognefoged i Harridslev i mange år. Jeg husker f. eks, at han var ude på en gård for at kræve nogle penge ind. Jo, Sognefogeden var lovens lange arm i landsbyerne. Jeg kan ikke have været mere end 4 år.

Hvis nogen har yderligere oplysninger om Wauxhall modellen (eller korrigeringer) hører jeg gerne nærmere.

Austin A 90 Six Westminster Saloon - Årgang 1955

Som barn kunne jeg hele remsen udenad. Min mor (Anna Tvedegaard) købte bilen af Alwyn Hougaard, jeg tror i 1957. Jeg selv samt mine 3 storebrødre Verner, Anders og Kristen har alle drevet "rovdrift" på bilen når vi skulle ud med vore kærester. Min ældste bror Verner er født i 1937 og 10 år ældre end mig. Anders er fra 1938 og Kristen fra 1941. Og hver gang en af os fik kørekort som 18-årig var der specielt meget bud efter den. Anders vil nok forsværge at han ikke brugte den meget, for han købte ret tidligt motorcykel.

Da jeg blev 18 år i 1965 havde Austinen efterhånden 10 år på bagen. Men det var en stærk bil – 6-cylindret - og den kørte stadig lige til kort før min mor døde i 1970. Da må pladerne være taget af, for Tove og jeg fik sæderne, som var i det lækreste, efterhånden ganske patinerede læder – to farvet i lysegråt og blåt - matchende til bilens farve. Så det var vores lædergruppe da vi boede i Sinding og det var lidt sejt der sidst i 60erne hvor man helst skulle helt ned at sidde så tæt på gulvet som muligt. (Som vi sagde: ned under skudhøjde). Det var fine siddepladser selv om min svigermor havde noget bøvl med at komme ned at sidde og især op igen.

Mercedes 190 Diesel. Vores første bil fik vi i Juni 1970.

Jeg var færdig med min uddannelse og var blevet færdig efter 1 år som soldat i Karup og var blevet ansat som konsulent i Beklædningsindustriens Sammenslutning (nu hedder det Dansk Mode og Textil)). Min bror Anders (som stort set aldrig har haft andet end Mercedes'er) syntes ligeså godt at jeg kunne købe en ordentlig bil til at starte med. Han fandt "et godt tilbud". Den kostede 30.000 kr. Min årsløn var 48.000 kr. så det var faktisk mange penge. Det var en fantastisk bil.

Vi havde den i en del år. Men vi betalte stadig afdrag på den efter at den var skrottet. Som konsulent kørte jeg meget over hele landet. Som regel ca. 60.000 km om året. Men Diesel olien var meget billig dengang - jeg husker faktisk at jeg engang ved Uno-X fik diesel på til 19 øre pr. litter - men til gengæld betalte man så 1.800 kr i vægtafgift pr. år.

Da vi fik bilen var den ca. 3 år gammel den havde kørt 200.000 km. Langture mellem Schweiz og Danmark og som min bror sagde"Den er stort set kun lige kørt til". Det var også rigtigt. Den kørte bare super. Til sidst kom der en del rust i den. Og diesel biler var dengang ikke så glade for frostvejr når de skulle startes.

Jeg husker en engang hvor det frøs ca 15 grader og jeg skulle tidligt afsted om morgenen og nå en flyver fra Karup til København og videre til Bornholm. Jeg vidste at den ikke ville kunne starte i det kolde vejr så der var ikke andet at gøre end at lade motoren gå hele natten. Men bilen var dejlig varm at komme i på sådan en kold morgen.

Austin Partner Stationcar. Købt Juni 1971 (Tove's bil)

Efter at have boet i Herning og i Snejbjerg i næsten 3 år besluttede vi at flytte på landet. Tove arbejdede på Løve Apoteket i Herning. Vi lejede en lille landejendom. Den lå mellem Herning og Holstebro og ikke nok med det, den lå også mellem Sinding og Vildbjerg. Så vi var virkelig kommet på landet. Ude i det vildeste vesten. Men et fantastisk sted med en utrolig natur.

Men vi var nødt til at have 2 biler for at det kunne fungere. Så den godt brugte Partner blev købt. Men det var en imponerende bil. Den var forhjulstrukket og når der var lidt sne kunne "traktoren" (Det kaldte vi Mecedes'en) ikke køre igennem, men Partneren, den gik bare lige igennem og lavede hjulspor så Mercedes'en også kunne komme ud til civiliationen.

Ejendommen lå meget isoleret. Først ud af af en lille meget bakket bivej. Så ind af en grusvej. Og så ned af nogle hjulspor som til sidst gik igennem en lille plantage inden man kom til ejendommen. Og jeg synes at jeg husker at der var meget sne de år vi boede i "Karlsmose" ved Sinding.

Fiat 600 (Toves bil) købt brugt i 1974

Dette billede beviser at jeg ikke er den store bil entusiast. Det er stort set det eneste billede jeg har af disse to biler (Renault 6 og Fiat 600) og de er kun blevet foreviget fordi de tilfældigvis stod i vejen da jeg skulle have et billede af Tjago og Bootes. Beklager - sølle bil-billede.

Men fiat 600'eren blev købt brugt fordi Toves Austin Partner bare ikke kunne mere. Men Fiat'en var faktisk en skæg og go' lille bil.

Renault 6 TL Årgang 1974)(Hvid) Købt i 1974

Renault'en var den første splinternye bil vi havde. Mercedes'en var helt udkørt. Og det er nu ikke så værst endda at komme i en ny bil. Men billedet her er snyd. Jeg har stort set ikke andre billeder af den end det oven for af både Fiat og Renault. Så det her billede er fundet på nettet.

Renault 6. Årgang 1976. (Rød) Købt i slutningen af 1975

Efter ca. 1 år kom der en ny model. Ikke stor forskel, men bilsælgeren fik os overbevist om at det kunne betale sig at skife mens den endnu var meget ny. Så den hvide blev skiftet ud med en rød. Det var også en særdeles god pris vi fik i bytte, så det var en rigtig god handel. Men kort tid efter fik jeg nyt job og skulle udstationeres til Hong Kong. Vi måtte ud og sælge den nye bil efter ganske få måneder, og så var det absolut ikke nogen god handel mere.

Folkevogn Årgang 1960. (Lysegrøn) (Toves bil)

Købt brugt i 1976 af min lokale mekaniker Egon Andersen i Simmelkjær for 4.500 kr. Det var den hvide Fiat 600 som blev skiftet ud med den brugte folkevogn. Og fordi den var billig var der ingen grund til at sælge den, da vi skulle rejse til Hong Kong. Vi fik den i "pleje" hos vores gode venner Lise og Erik Alstrup.

I Hong Kong var det ikke nødvendigt at have bil. Transporten der foregik med Taxi og færger.

Toyota Corona. Årgang ca. 1970.

Efter Hong Kong kom vi til Sri Lanka. Vores firmabil på Sri Lanka var med chauffør. Men det var nu mest mig selv der kørte den. (1976-1977)

Sølle billede. Sorry. Men det er lidt historisk. Mathis, vores yngste, er født på Joseph Fraisier Hospital i Columbo, Sri Lanka d. 12. april 1977 (men han er "Made in Hong Kong") og nu bliver mor og barn hentet. Hospitalet i baggrunden.

Volvo Amazon. Årgang 1961/62 (Rødbrun) Købt i 1977.

Vi var kommet hjem fra Sri Lanka og skulle bruge en bil. Min lokale mekaniker Egon i Simmelkjær havde lige "et godt tilbud". Den blev købt. Fandt regningen: 7.400 kr. Men den var for at sige det mildt ikke for køn. Den havde en sær grågrumset farve, så Egon foreslog at han lige malede den. Han sagde at han lige havde malet en bil for een i Ilskov og den var bare blevet så flot. Og han havde maling stående. "Jamen så maler du den bare i den farve" sagde jeg.

Jeg fik et chok da jeg så den færdig. Det var lykkedes at fremtrylle den grimmeste Amazon i hele Jylland. I RØDBRUN.

Men bilen var stærk og kørte fantastisk og vi havde den faktisk i ca 8 år.

Her gør vi holdt ved Vejlebroen kort tid før banerne når sammen. Vejle Broen indvies 1. juli 1980, så billedet her må være fra 1979.

Volvo 343 Årgang 1979 (Rød)

Jeg var blevet ansat hos Colstrup i Holstebro og havde firmabil. Volvo 343 var med det, som man kaldte "mejetærskergear". En slags automatgear. Jeg havde den i 2-3 år og var meget glad for den. Et par somre var vi i Jugoslavien og Rom og Frankrig i den. Den kørte perfekt og var (så vidt jeg husker) efter datidens forhold rimelig økonomisk. Her er vi i Dolomitterne i Italien. Pladsen bliver lige undersøgt for sommerfugle inden vi slår teltet op.

VW Passat Årgang ca. 1975 (Hvid)

Købt i 1985. Amazonen blev skiftet ud med en Passat. Det var dengang man ikke skulle bruge sikkerhedssele. Da kunne der virkelig være nogle mennesker i en bil. Passaten blev også købt hos min lokale mekaniker i Simmelkjær Egon Andersen. Han var billig og han kunne virkelig holde gamle biler kørende. Vi kørte i bilen da vi flyttede til Irland og vi havde den der som "2. bil" og den holdt helt til vi skulde hjem fra Irland. Men på hjemvejen var det også slut. Den blev skubbet fra borde da vi ankom til Esbjerg med Harwich Båden. Vi skulle nok have haft Mekaniker Egon med i Irland til holde den kørende.

VW Passat Stationcar Årgang 1985 (Mørkeblå) Leasing bil i Irland 1985 -1987

Bosat i Irland. Og vi har så faktisk 2 Passater. En højrestyeret Irsk bil og en vensterstyret dansk bil.

Ford Sierra Stationcar (Dueblå) Årgang 1984 (Tove's bil)

Købt i 1987 i Esbjerg. Vi havde den faktisk i 10 år fra 1987 til 1997. Fantastisk bil. Vi havde den som 2. bil. Her er den en tur ved Sønderborg Slot i august 1992.

Manden på billedet er vores gode ven Rob Simpson fra Amhurst i Massachusset, som boede på min mors pensionet i Dronningborg i 1967. Men det er en lang historie som måske kommer senere.

VW Passat Stationcar Årgang 1986 (Mørkeblå)

Startede i 1987 som Eksportsælger hos Hemi Design i Herning ejet af min gode ven Bent Mikkelsen ("Bent Hemi"). Overtog den næsten nye bil som firmabil efter min forgænger Peter "Kluk". Startede med salg til Sverige og Norge og ca. 1 år senere med salg i England, Holland og Belgien. Jeg var normalt hjemme i een uge og så udrejst den efterfølgende uge. Vi boede jo i Esbjerg så de uger, jeg var hjemme kørte jeg dagligt 200 km. Så det blev til mange kilometer.

Havde den fra 1987 til 1989.

Her har jeg vores ældste søn Casper med i England for at besøge kunder. Der er særdeles bøvlede parkeringsforhold i London. Jeg blev jævnlig "clamped". Så skulle man på politistationen og betale bøden, tilbage til bilen og vente på at de kom og fjernede "clamp'en". Men de havde ikke travlt. Hele proceduren varede som regel 3-4 timer. Så ku'vi lære det.

VW Golf 1,8 Årgang 1988 (Sort)

Jeg var meget begegstret for Golf, så i 1989 overtog jeg Bent Hemi's bil (1989 - 1990)

Mikkel, vores mellmeste søn, er her 13 år og i efetrårsferien med på kundebesøg i England.

Det var inden GPS'en blev opfundet men Mikkel var en fin co-driver og sad hele tiden med gadekortene og navigerede mig frem til mine aftaler.

Det var på den tur at vi holdt og kiggede på kort ved en kantsten. Kortbøgerne lå altid på bagsædet og dem havde jeg lige været omme at hente. Da vi var klar til at køre bakkede jeg lidt tilbage. Men jeg havde glemt at bagdøren stadig stod åben og så stod der en meget solid metal lygtepæl. Bagdøren blev kørt af - Den faldt simpelthen helt af.

Vi ringede efter det engelske autohjælp AAA. De kom i løbet af ingen tid og fik døren gjort fast så den kunne holde hele vejen hjem til Danmark. Og så kostede det ikke en krone (eller Pund skulle man måske sige). Flinke folk synes sådan en jysk gnier.

VW Golf 1,8 Årgang 1990 (Sølvgrå)

Ny firmabil. Havde denne fra 1990 -1992.

Ud over de mange kilometer til de udenlabndske kunder, var aftalen også at firmabilerne måtte bruges på ferier. Så de var næsten hvert år 1 eller 2 gange i Italien, Frankrig, Østrig eller Tjekiet.

Her er den så igen en tur i London og igen er vi blevet "clamped. Det er Mikkel og Heidi som er med denne gang. Heidi Collins var vores udvekslingsstudent fra New Zealand og var hos os hele 1992.

Heidi er vores "reserve barn/datter" og vi har haft tæt kontakt med hende siden. Dvs de sidste 25 år. Heidi bor i dag i Malaysia i Kuching på Borneo hvor hun er blevet Professor / Doctor.

VW Vento 2,0 Årgang 1992(mørk lilla)

I 1992 forhandlede Bent og jeg os frem til en ny kørselsordning hvorefter jeg selv kunne købe bil. Ventoen var lige kommet så jeg var meget lun på at få den. Den var jo i princippet en Golf bare i et andet karosseri. Og en 2.0 svarede jo så til en Golf GTI. Jeg har aldrig været fanatisk med biler eller interesseret mig synderligt for dem, men Ventoen synes jeg nok var noget af en sag. (Det var nok også min søn Casper, som er væsentlig mere bilfanatikker, som pressede noget på).

Den var dyr, kostede 260.000 Kr. De kørepenge jeg afregnede gik ind som afdrag på bilen, så det var en ganske fornuftig ordning.

Jeg må sige at det er absolut den bedste bil, jeg har haft og synes også at det var et flot design.

Men pudsigt som tiden ændrer sig med hensyn til bildesign. Når man ser en "gammel" Vento idag bliver man jo ikke særlig ophidset af det mere.

Og "denne smukke bil", som jeg havde i 4 år, har jeg stort set ikke et ordentlig billede af. (I hel "figur", kun med sne på)

Desværre blev vi nødt til at sælge Vento'en i 1996, da vi skulle flytte til Zimbabwe.

Landrover Årgang Ca. 1980 (Grøn)

Han tilbød at vi når vi skulle på tur bare kunne komme og bytte Mazda'en om med enten en Land Rover eller en Toyota LandCruiser. Og det endda uden "extra cost". Det var jo noget der passede den jyske gnier.

Begge biler var 9 personers. Så nu kunne gæsterne bare komme. Og det gjorde de også. De myldrede nærmest ind.

Land Roveren var fantastisk. Den var stærk og den brasede sig igennem alt.

Land Roveren var stor og med masser af plads og den var rigtig "sjov" at køre. Jeg fik sjældent lov at køre når vi havde besøg af "drengene". Det er Casper der kører og Mikkel som er ude at kigge efter dyrespor. Her er vi i Hwange reservatet i det sydlige Zimbabwe.

Vi var 3 dage i reservatet på den østlige side af Lake Kariba. Da vi skulle derfra havde det regnet nordpå så floderne var steget og vejene var oversvømmede. Vi ventede ca. 1 time for at se om vandet skulle falde, men det steg bare i stedet for. Jeg blev jaget over for at se hvor dybt der var og med risiko for "at blive ædt af krokodiller". Det er Mikkel der kører og Tove der sidder bag i og "hepper". Så når nu jeg var kommet over kunne jeg jo lige så godt tage et par billeder.

Landroveren var nok stærk, men den punkterede faktisk jævnligt. Mikkel får reservehjulet af og så er vores "gamle" udvekslingsstudent Heidi Collins kommet til Afrika på besøg.

Og vi måtte også altid have extra benzin med. Den var ret så tørstig og der kunne være flere hundrede kilometer immellem tankstationerne.

Mathis (vores yngste) (med hatten) sammen med en kammerat er de klar til at tage til Zambezi reservatet i det sydøstlige hjørne af Zimbabwe.

Toyota LandCruiser Årgang Ca. 1980 (Hvid)

LandCruiseren var også en fantastisk bil. Der var lige så meget plads i den som i Land Roveren, men vi ville alligevel helst have Land Roveren. (Den var lige som lidt mere autentisk)

Vores gode ven Lone Bang var kommet på besøg.

Her er vi blevet stoppet af nogle træstammer, som nogle elefanter har moret sig med at smide på den vej, som vi skulle køre på. Bilen var stærk, men det var Lone også. Hun flyttede lige stammerne så vi kunne komme videre.

En fantastisk tid, vi havde i Zimbabwe og bilerne og turene var en stor del af oplevelsen.

Ford Sierra 1,8 Årgang ca.1986. (Hvid)

Vi kom hjem fra Zimbabwe i begyndelsen af 1998

Jeg undersøgte hvilken bil der var den mest upopulære PT. Og fandt frem til at det var hvide Sierra'er. Der var i tusindvis af hvide Sierra'er til salg. Så vi købte en til en meget fornuftig pris. Manden, som jeg købte af, var lykkelig for endelig at komme af med sin bil. Og det var jo stadigvæk en stærk og solid bil. Også selv om den var hvid.

Vi var kun hjemme nogle få måneder før vi tog til Vietnam.

Vi havde Sierraen fra 1998 til 2003. Den tid vi var i Vietnam. Alle 3 drenge havde fået kørekort, så der var bud efter den. Vi fik lov at "låne" den når vi var hjemme på ferie i Danmark.

Vespa Scooter

I Maj 1998 blev jeg ansat af First Concern i Herning. Et privat sektor projekt sponsoreret af Danida og jeg skulle udstationeres til Vietnam. Trafikken i Hanoi er meget tæt og da klimaet er mildt var det ideelle en Scooter.

Efter et par år flyttede fabrikken 25 km uden for Hanoi og det blev for langt at køre på Scooter. Vi besluttede at leje en bil.

Daewoo Matiz Årgang 1998 (Rød)

Vi leasede en Matiz. En god lille bil , som passede til trafikken.

Tidligere når vi skulle på tur f.eks i weekender havde vi bare lejet en bil med chauffør. Det var forholdsvis billigt, men nu kunne vi være mere fleksible med bilen.

Vi er på tur ud til "tæppelandsbyen" ca 125 km sydøst for Hanoi. Vi havde næsten hele tiden tæpper igangsat til vævning og det var spændende at komme ud og se hvor langt de var kommet. Vi havde slik poser med til pigerne som knyttede tæpperne, så det var næsten en fest når vi besøgte tæppefabrikken. Her er vores gode venner Mogens Poulsen og Kirsten Broager med på tæppebesøg. De fik også lavet tæpper derude.

Her på tur i bjergene og vi gør lige plads for nogle okser. Sommerfugle nettet er fremme. Det var det hver gang vi gjorde holdt.

V er tit blevet spurgt: Hvilket ophold var mest spændende. Zimbabwe eller Vietnam. Vi kan ikke selv finde ud af det. De var begge fantastiske, men meget forskellige.

Peugeot 405 Årgang. (Mørkeblå)

Tilbage i Esbjerg i 2003. Mathis havde købt en meget fin Peugeot. Efter hans militær uddannelse fik han læreplads på Danfoss på Als. Han havde ikke råd til den fine bil og havde svært ved at sælge den, så det blev til at vi købte den. Da var den hvide Sierra også ved at være helt færdig.

God bil som kom på mange langture sydpå.

VW Golf 1,8 (Sort)

Købt privat i Esbjerg i 2007. Her er den kommet en tur til England hvor vi besøger Toves engelske kusine Ingrid og hendes mand Peter Davis.

VW UP. 3-dørs 75 HK Årgang 2012 (Sølvgrå)

Købt i 2012. Vi har haft mange folkevogne og da Up'en var kommet syntes vi lige at den kunne passe til os. Vi ville have haft en 5 dørs, men der var 5-6 måneders ventetid på og det har man jo ikke tålmodighed til, så det blev en 3 dørs. Men med alle de børnebørn der hele tiden skal køres blev det for bøvlet at få dem om på bagsædet.

VW UP 5-dørs 75 HK Årgang 2013 (Mørkeblå)

Købt i 2013. Så et år senere byttede vi til en 5 dørs. Men som tidligere nævnt. Det er nu ikke så værst endda at komme i en splinter ny bil.

Gennem tiden er det blevet til 25 forskellige biler, ejet, lejet eller som firmabil. Jeg startede med en Mercedes og sluttede med en lille UP, så det jo kun gået ned ad bakke.

- - - - - - Og nu skal det også være slut - - - - - - -

Har du kommentarer eller spørgsmål, så send gerne en mail.

Mvh Søren