Min første helt store musikoplevelse fik jeg kort efter at jeg var startet i første klasse i Harridslev Skole hos Lærer Søgaard.

Vi havde sang og Søgaard sad naturligvis ved katederet og sang for. Når sangen var færdig måtte vi række hånden op og forslå en ny sang. Jeg rakte hånden op fordi jeg syntes jeg havde et godt forslag. Problemet var bare at der stadig manglede et vers af sangen. Det opdagede jeg og fik skyndsomt armen ned igen men Søgård kiggede lige op i det samme. Da sangen var helt færdig rejste han sig og kom ned og gav mig en syngende lussing. Jeg fik grædende forklaret at jeg troede at sangen var slut og at jeg bare ville foreslå en ny. Søgaard sagde så at næste gang jeg skulle have en lussing ville jeg så slippe.

Et par måneder senere havde vi smidt snebolde ind på "tøsernes" WC'er. Og det opdagede Søgaard. Alle drengene blev stillet op på række og vi skulle hver have en lussing. Jeg var ca. nr 7 i rækken så jeg havde tid til at tænke. Da han kom til mig og stod med hånden hævet og klar til slag fik jeg lige sagt: "Øhh, øjeblik, jeg har faktisk allerede fået min på forhånd". Og jeg slap sku. Jo-jo, Søgaard var en meget "retfærdig" mand, men han gik nu ikke og brød sin hjerne med hvad elever kunne have på tilgodekontoen.

Men jeg var nu lidt i "træning" (selv om det ikke har med musikken at gøre) for den 3. dag jeg var i skole var det også galt. Jeg syntes det var så sjovt og spændende at være i skole så jeg sad og kiggede og kiggede rundt. Jeg blev kaldt op til Søgaard. Jeg husker at jeg stod og holdt ved katederet med venstre hånd og så fik jeg sådan en på hovedet at jeg røg hen og lå på måtten foran døren 2 meter væk. Men en 7 årig står jo heller ikke særlig godt fast.

Da jeg var 12 år købte jeg en Guitar i en genbrugsbutik i Randers. Forinden havde jeg, så tit jeg kunne snige mig til det, lånt min storebror Kristens guitar og han havde lært mig et par akkorder. Jeg var gal med den engelske pop og rock musik. På vores gamle "dampradio" kunne jeg for det meste få Radio Luxemburg til at gå nogenlunde igennem. Den slags musik var stort set "forbudt" på Danmarks Radio. Efter Radio Merkur sagen (som vi ikke kunne modtage i Jylland) blev man nødt til at slægge lidt på det og man lavede et program som kom torsdag aften efter aftenradioavisen. Kl. 19.15. Og det varede hele 45 minutter - helt til 20. Og det var faktisk Jørn Hjorting som havde programmet. Det hed "Teenager hjørnet". Og det var ugens højdepunkt.

Radio Luxemburg sendte hver søndag aften fra kl. 24 til kl 1 om natten Englands Top Twenty. Og jeg sad der troligt hver søndag nat og skrev listen ned. Det gik vist nok betydeligt ud over mine mandags skoledage, hvor jeg fra 6. klasse var begyndt på Randers Realskole. Og det helt store problem var også at Danmark havde sommertid i modsætning til England, så om vinteren var det fra Kl. 1 til 2 om natten. Men så smålige hensyn kunne man jo ikke tage i en så "vigtig" sag. Listerne skulle bare føres.

På Realskolen havde vi GP til sang. Hans navn var Gunnar Pedersen, men han var bare "GP". Han var leder af Randers Realskoles Pigekor og igennem flere år vandt de Danmarks Radios årlige sangkonkurrence "Fra Kyst til Kyst". De vandt næsten alt hvad der var værd at vinde indenfor pigesangkor. GP var egentlig lidt skrap og kunne blive godt gal i hovedet, men han havde en særlig forkærlighed for vores klasse: 6.C. Han brugte selvfølgelig sangtimerne til at finde ud af hvem af pigerne der var dygtige til sang og de blev så udvalgt til koret. Vores klasse var den med flest medlemmer i sangkoret. Hele 6 piger var med. I sangtimerne spillede GP på violin og han var naturligvis utrolig dygtig til sit instrument. Det var mest de gamle klassiske sange vi sang, men det sidste kvarter af sangtimen gik vi bare amok, for så fik vi lov at synge mere moderne og rytmiske sange og mange af de poulære engelske sange.

Jeg begyndte at tage guitar undervisnig i Randers efter skoletid. Jeg fik det arrangeret sådan at det var om tirsdagen. Samme dag som vi havde sang. Så var jeg"nødt" til at have min guitar med i skole. Jeg sad nede i hjørnet med min guitar stående op af vægen. Så hen mod slutningen af sangtimen sagde GP så: Nå Søren, skal vi lige have guitaren pakket ud"? Vi spillede og sang og GP han filede løs på bedste spillemands vis. Jeg husker at det lød som et kæmpe party og jeg husker også at de andre lærere kom ind og skulle se hvad der gik for sig i 6.C.

Til vores skoleafslutningsfest i med ca. 600 elever og lærere sang pigekoret naturligvis altid. Hen mod slutningen af 7.C spurgte GP mig om jeg ville spille til et af deres numre. Så gennem nogle uger var jeg med når pigekoret øvede efter skoletid lørdag eftermiddag. Pigekoret sang og jeg spillede til den rytmiske: "The Lullaby of Broadway".

Drengene i vores klasse var faktisk også ganske gode til sang (Ja-ja, der er jo altid et par brummere imellem). Til afslutningsfesten i 7.C forslog GP at hele klassen skulle optræde med en sang. Jeg husker deværre ikke hvilken sang, vistnok en populær datidens slager; men jeg husker at GP annoncerede: "Og i år har vi så et helt specielt sangkor. Må vi bede alle fra 7.C komme på scenen". Og jeg spillede til. Vi syntes at vi vadede i succes og vi var stolte som små paver. Jo, gode minder fra sangtimerne på Randers Realskole. Bedre end minderne fra sangtimerne i Harridslev Skole.

Jeg var vild med Dixiland jazz. F. eks. Chris Barber og Pappa Bue. Så for mine konfirmationspenge købte jeg en 4-streget Tenor banjo. Derefter skiftede jeg ved mine musiktimer mellem Guitar og Teno Banjo. GP var også vild med banjoen, så sangtimerne blev ikke mindre festlige.

Randers Realskoles Pigekor. Danmarks bedste Pigekor. Vi elever - ja hele skolen, var ellevilde og stolte hver gang pigerne kom hjem og havde vundet. Det var Danmarks Radios årlige konkurrece "Sangerdysten Fra Kyst til Kyst".

Jeg har lånt billedet her i 2018 af GP hvor han er 92 år og still going strong.

GP fortæller til mig:

Vi var med i Sangerdystfinale 1960 og vandt.

Igen i 1963 hvor vi vandt den nye eliterække.

I 1965, førsteplads i A rækken.

1968 igen no. 1 i Eliterækken og alt det der fulgte med, hvilket bl. a. medførte vedholdt kontakt til Kor fra Sverige og Norge og det førte til koncerter i bl. a. Gøteborg Domkirke, og tre gange i Norge, hvor vi fik mulighed for at indspille program til Norsk Rikskringkasting alle tre gange.

Endvidere var vi i Holland i 1970.

1972 stoppede DR sangerdyst, og da deltog vi i sidste finalekoncert og blev no 2

Sangerdyster fortsætter, men i andet regi, og der har vi da også deltaget et par gange - med pænt resultat og slutkoncerter i Århus musikhus. Sidste konkurrence, vi deltog i var 1988, da Danmarks Radio 1988 udtog os til Den Europæiske Radiounions verdenskonkurrence: "Let the people Sing", hvor vi fik en 6 plads af 11 deltagende kor.

De sidste 10 år var fortsat travle med programmer sammen med Radiounderholdningorkester, Randers Kammerorkester, med hvem vi indspillede en plade med Julemusik, som var DRs indslag på P2 Juleaften 1987 og tillige blev der lavet 24 TV programmer i serien "Før Søndagen" på DR.

Vi stoppede med korsang i 1991, da min kone, Inger Viborg blev sygepensioneret. Da havde det så også kørt 40 år med os som indpiskere.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Og jeg vil selvfølgelig gerne høre fra nogen af jer, som er med på billedet. Det kunne jo være sjovt at få navne på.

Eller måske I har en god historie at tilføje.

Jeg kan kontaktes på e.mail formularen aller nederst på siden her.

Koret i Helsingfors sammen med andre nordiske vindende pigekor.

Her interview med med GP under optagelser til Finlands TV.

------------------------------------------------------------------------

Sang Trioen

Sammen med to søstre fra Harridslev Marianne og Annekathrine Sørensen lavede vi en sang trio. Begge havde flotte stemmer. Vi sang alle tre og jeg spillede på guitar til.

Venstes Ungdom havde et stort årligt vinterbal i "Håndværkerforeningen" i Randers. Et år havde de arrangeret amatørkonkurrence. Vi tilmeldte os og vi sang: "Vi har en Hønsefarm" som var blevet populær med Preben Uglebjerg i 1962. Det gik rigtig fint og vi blev såmænd nummer 1.

Jeg "praler" nogle gange til mine børnebørn med at "det svarede stort set til at vinde vore dages X-Faktor.

Desværre har jeg ingen billeder af vores sangtrio.

Men Marianne er med på billederne af Randers Realskoles Pigekor. (Det øverste) Marianne står i forreste række som no. 2 fra venstre.

(Følgende skrevet januar 2014: Jeg vil gerne i kontakt med Marianne og Annekathrine, så hvis nogen har kontakt til dem må I gerne lade mig det vide. Jeg mener de begge bor på Sjælland)

Og så endelig d. 18. marts 2018 "fandt" jeg dem!!!! Efter i ca 55 år ikke at have været i kontakt.

Via snørklede veje gennem min fætter, som vidste at deres bror Ole som boede i Langaa, fik jeg deres mail adresser og nu er der hul igennem.

Marianne (Nu Marianne Lund Jensen) bor i Helsingør og er ved at flytte fra et et stort hus i fantastiske omgivelser lige uden for byen til en lejlighed inde i selve Helsingør.

Men "billedet" af vores sang trio findes vist desværre ikke, men Marianne siger hun har et par ungdomsbilleder af os, men de er pakket ned i flytte kasser lige nu.

Annekathrine (Nu Annekathrine Lassen) bor i et flot gammelt hus på Nørrebro i København og har dyrket masser af musik gennem alle årene - og gør det endnu. Hun spiller på fløjte, violin, mandolin, torader-harmonika og synger i stort gospelkor. Hun har været i USA flere gange og lært Cajun - og i Irland for "Irsk"; og herhjemme spiller hun mest traditionel Folkemusik. Du kan finde mere om det på:

http://spillefolk.dk/

Annekathrine påstår at jeg lærte hende de første akkorder på den guitar, som hun købte for sine konfirmationspenge.

Marianne Lund Jensen og Søren Tvedegaard.

I august 2018 lykkedes det så endelig. Jeg besøgte Marianne og hendes mand i deres fantastiske hus i Gadevang udenfor Hillerød. Når der er gået over 50 år siden vi sidst sås er der meget der skal vendes, så det blev et heldagsbesøg på mange timer. Men i Mariannes gamle album sad det her fine billede. Vil skyde på at vi er 14-15 år. Desværre er Annekathrine ikke med på billedet. Hun har sandsynligvis allerede været rejst fra byen.

Da jeg besøgte Marianne var Annekathrine på fyn for at nyde sommeren og for at spille musik, så det møde må vente lidt endnu.

Marianne Lund og Annekathrine Lassen.

Men da vi kom i e-mail kontakt modtog jeg fluks dette billede af de 2 "tøser fra sangtrioen"

---------------------------------------------

Som 14 årig bestod jeg optagelsesprøven til Dansk Musikerforbund og blev medlem.

Til prøven sad en pianist og spillede forskellige melodier og så skulle man bare falde ind på guitaren med akkorder.

Mit medlemskab af musikerforbundet gjorde at jeg nogle gange blev kontaktet og så var ude at spille til bal som afløser i forskellige danseorkestre.

Nogle gange var jeg ude at spille med vores nabo Vagn Mathisen fra Harridslev:

Vagn's Orkester.

Fra en lokal avis 1960 :-) (Der må vist have været en professionel reklamemand ind over her)

----------------------------------------------------------------

The Shock Makers

The Shock Makers

Færdig med skolen kom jeg i lære Hos Henry V. Petersens Herretøjsbutik i Brødregade i Randers.

På handelsskolen kom jeg til at gå i klasse med Jens Zacho. Han var i lære i familiefirmaet Alfred Zacho rundt om hjørnet.

Vi blev enige om at vi hellere måtte lave et band. Jens købte sig en bas og i løbet af kort tid var han en ganske habil bas guitarist.

Vi fik fat på Preben Harder Johansen som single guitarist, Erling Sand Pedersen som trommeslager og Rudi Bjørn på orgel.

Det var en utrolig tid der i 60erne. Beatles og Rolling Stones var braget frem i 1963 og man var enten til Beatles eller til Stones. Vi var mest til Stones.

I starten hed vi faktisk "Radisserne". for vi ville ikke være ligesom alle de andre grupper. Vi optrådte i røde bukser og grønne pulovers. (Vi skulle jo ligne radisser). Vi har været særdeles ømme at se på.

Stedet hvor det foregik i Randers var "Grislingeklubben", som hver lørdag havde pigtrådsbal i roklubbens gamle klubhus nede ved fjorden. Vi havde gennem nogen tid forsøgt at få lov at spille der, for der var mange nystartede bands om budet på det tidspunkt. Folkene fra Grislingeklubben havde hørt os og var ganske begejstrede og ville gerne have os. Der var bare et lille problem. Vi var nødt til at tage et engelsk navn. De kunne ikke have et band med et dansk navn. Så det blev efter tusinde forslag: The Shock Makers.

Det var ikke mange penge vi tjente ved det. På et tidspunkt købte vi en ret dyr forstærker i fællesskab og stort set alle de penge vi tjente gik til Alfred Christensens Musikforretning i Holstebro.

Og det var ikke bare forstærker at vi betalte af på. Rudi Bjørn spillede faktisk allerede i et orkester og for at kapre ham til The Shock Makers måtte vi krybe til "dirty tricks". Vi tilbød Rudi at købe et nyt orgel som så blev betalt kollektivt af bandet fra de penge som vi spillede ind. Men det fortrød vi aldrig.

Men vi havde mange gode arrangementer rundt omkring. Noget af det sjoveste var når vi spillede til de lægestuderendes kæmpe baller i "Stakladen" på universitetet i Aarhus. Foreningen hedder "Umbilicus" Det betyder "Navle". Der var rigtig gang i den, men du godeste hvor var de fulde. Flere gange vætede de vores hjemmebyggede 2 meter høje forstærkere. Der skulle jo noget lyd ud.

Jens Zacho var en utrolig god sanger. Hans stemme (og optræden) mindede meget om Mick Jagger. Og det var jo også mest deres musik vi spillede. Desværre døde Jens i 2015.

Preben Harder Johansen var en fantastisk single gutarist. Når han spillede Shadows numre var det som at høre lead guitaristen Hank Marvin himself. Og vi havde en del Shadows numre på vores repertoire.

Erling Sand Pedersen var en eminent trommeslager og han elskede at lave lange (jazzede) trommesoloer. Han var nok mere til jazz end til Rock og pop.

Rudi Bjørn var nok den dygtigste musikker af os. Han var i flere omgange "Hyggepianist" på Rådhuskonditoriet i Randers. Han kunne bare sætte sig og spille alt, både på piano og på orgel.

Jeg selv spillede "kun" rytme. Det var Preben som bar melodierne igennem.

Vi var måske ikke helt "poppede" nok. De fleste af os interesserede sig nok mere for andre musik genrer. Eller i hvertfald ikke kun for den helt unge musik. Vi var jo også halvgamle. Vi var jo over 18 år. Så måske det kneb lidt med at følge med i det aller nyeste. Nogen gange når vi spillede i "Grislingeklubben" benyttede vi pausen til at "jamme" - og spille lidt jazz. Det var Rudi på tangenterne, Erling på trommer og jeg havde listet min tenor banjo med. Så vidt jeg husker syntes publikum vist at det var helt skægt at høre lidt andet.

Men en skæg tid var det. Efter ca. 3 år forlod vi alle Randers for at læse alle mulige forskellige steder og The Shock Makers gik til de evige jagtmarker.

Vores repertoire var som nævnt mest Rolling Stones numre som for en stor del var blues-agtige. Vi laved også nogle musiknumre selv. For et band med respekt for sig selv kunne ikke kun spille kopinumre. Men jeg må indrømme at jeg husker ikke nogle af dem så de vil nok ikke gå over i musikhistorien.

Men du godeste hvor var der mange gode numre, som kom frem der i midt 60erne. Mange af dem spilles meget stadigvæk og vil stå som klassikere fremover. (Hold da kæft, hvor jeg lyder gammel nu)

Jeg har fundet vores gamle repertoire-lister. Her er et udpluk. Gå ind og hør dem på YouTube. Du vil nyde det.

Og de lyder næsten lige så godt som de lød når The Shock Makers spillede dem.

It's all over now (The Rolling stones) https://www.youtube.com/watch?v=lYXpspbTFOk

Off the Hook (Stones) ttps://www.youtube.com/watch?v=DMeNC1IPUnQ

Midnight (The Shadows) (Prebens glansnummer)

Little B (Shadows) (Inkl. lang trommesolo, så Erlings glansnummer)

Red River Rock (Johnny & The Hurricanes) (Rudi's kendingsmelodi på orglet)

You really got me (Kinks)

The Last Time (Stones)

Little Red Rooster (Stones)

I Need You Baby (Stones)

Mr. Tamborine Man (Byrds)

Let's Go (The Sharks / Sir Henry and His Butlers))

I can't get no (Satisfaction) (Stones)

You Better Move On (Stones)

The House of the Rising Sun (Animals)

F.B.I. (Shadows)

Get Off Of My Clouds (Stones)

Bring it On Home To Me (Animals)

As Tears Go By (Stones)

Kon-Tiki (The Shadows)

Out of Time (Stones)

Dance on (Shadows)

Eve of Destruction (Barry McGuire)

Light My Fire (The Doors)

Paint it Black (Stones)

Tel Me (Stones)

Wheels (String-a-Longs)

Jambalaya (Hank Williams (1952) / Fats Domino / Gerry and tha Pacemakers / Elvis + 100 andre)

I'm a King Bee (Stones)

Oh Carol (Stones)

Frighthtened City (Shadows)

Can I get a Witness (Stones)

Mashed Potatoes (Defenders)

Apache (Shadows / Jørgen Ingmann)

You can make it if you try (Stones)

Wonderful land (Shadows)

Time is on my Side (Stones)

Brand new Cadilac (Downliners Sect (GB) / Hep Stars (Sverige))

If you need me (Stones)

I wonder where my baby is tonight (Kinks)

The Shock Makers - Søren, Jens og Preben

The Shock Makers - Erling på trommer, Rudi på orgel

The Shock Makers - Søren, Erling og Preben

40 år efter

I 1966 opløstes The Shock Makers og vi havde med få undtagelser ikke set hinanden siden.

I 2006 - 40 år efter - sendte jeg et brev til alle og inviterede til "Øve-aften" i Esbjerg lørdag d. 7 oktober 2006.

Og alle kom.

Erling (trommeslageren) havde, som den eneste, gennem tiden spillet en del musik og havde som skoleinspektør adgang til flere musikinstrumenter, så han kom med trommesæt, orgel, forstærkere og meget mere. Jeg havde stadig min gamle guitar og mine 2 sønner havde henholdsvis guitar og basguitar. Så instrumenterne var på plads. Mærkeligt men fantastisk at stå der igen. Erling havde inspillet en CD til hver af os med et udvalg fra vores repertoire. I fald vi ikke kunne huske numrene. Preben (single) stod dengang for optagelser på sin spole båndoptager, men desværre var båndene for længst væk og borte. Det kunne jo have været sjovt om man igen kunne have lyttet til The Shock Makers sprøde toner.

The Shock Makers - 40 år efter (nu i farver) Lørdag 7. oktober 2006

Der stemmes og køres klar. Vi kunne lige få plads til alle instrumenterne. Det lød måske ikke helt så godt, som dengang. Men alligevel - ikke så værst endda.

Fra venstre er det: Søren Tvedegaard - Preben Harder Johansen - Jens Zacho - Erling Sand Pedersen som "tuner" orgelet sammen med Rudi Bjørn.

Og så vil nogen måske komme og sige at "der er blevet lidt mindre hår". Men det er ikke sandt. Det er stadig samme kvantum hår - det er bare en anden fordeling: I stedet for det hele oven på hovedet sidder det nu i ørene, i næsen, på ryggen og lignende andre unævnelige steder.

Og kom ik' og sig at Tove ikke også var noget ved musikken.

Tove Degn (Tove Tvedegaard) var trommeslager i Esbjerg Pigespejderorkester. Tove står ved siden af tamburmajoren i forreste række som nr. 2 fra venstre med trommen. Billedet er fundet i en gammel lokalhistoriebog om Esbjerg Billedet er dateret 1955, så Tove er 11 år. Som 12 årig flytter Tove fra Esbjerg til Lindbjerg og Esbjerg mister dermed et stort lovende tromme talent.

Senere blev Toves musiceren mere stilfærdigt idet hun gik over til blokfløjte og gik til blokfløjtespil med børnene Mikkel og Mathis.

Engang sagde Tove til vores ven Peter Rungwald (i en indskudt bemærkning) at hun egentlig godt kunne tænke sig et klaver. Peter svarede at "det var da bare et prioriteringsspørgsmål".

Da jeg kom hjem næste dag fra arbejde havde "vi" købt klaver.

Tove syntes også at det var synd for børnene hvis de ikke kom fra et hjem med klaver.

Da vi kom til Zimbabwe i 1996 blev Tove og jeg straks spurgt om vi ville med i Det Danske Sangkor i Harare. Det blev ledet af Jette Kapijimpanga (nu Jette Ramløse) fra Den Danske Ambassade. Jette er en af de mest musikalske og musik-kreative mennesker jeg har mødt. De manglede "basser" i koret da de kun var to. Det passede mig fint, for så kunne jeg jo bare følge dem. Men når man er i udlandet, så kommer og rejser folk i et væk. Så i løbet af kort tid var jeg den eneste bas stemme i koret. Men Jette indsang og indspillede basstemmen til mig på bånd. Det stod jeg så hjemme og øvede foran båndoptageren, så jeg var klar til den ugentlige øveaften.

Det var meget flotte sange som Jette arrangerede alle stemmerne til.

En af korets flotteste sange, som Jette havde arrangeret var Simon & Garfields "Scarborough Fair".

Vores repertoire var meget alsidigt med både klassiske og nyere sange. Koret var en go' go' musikoplevelse.

Det er Tove i den røde kjole og ved siden af står Birthe Højlund som jeg var kollega med på Textilskolen i Harare og som også gik på Randers Realskole og som i vores skoletid også var med i Randers Realskoles Kor. Bag ved står Birthes mand Peter Aagaard som (for at det ikke skal være løgn) var Skoleinspektør på Simmelkjær skole hvor vore 3 drenge havde gået i skole. Jette står foran og dirigerer og synger for og damen i den lyseblå kjole er Vibeke Ros, som vi stadig ser jævnligt her i Danmark. Her underholder vi til en fest for skandinavere. Og til den skandinaviske julegudstjeneste var sangkoret naturligvis også på banen.

Og musik skaber jo gæde. Peter og Solvejs sommerhus på Lundø. 1990.

Her er det Niels Mørch på mundharmonika og mig selv på grydelåg.

I 1991 var jeg i England ca én uge hver måned. Mathis og Mikkel havde begge sparet sammen til en guitar og ved nøje studier fundet ud af præcis hviken det skulle være. Jeg fik deres "bestillinger" med til England og de blev købt i en af de store musikforretninger i London.

Har du kommentarer eller spørgsmål, så send gerne en e-mail

Det kunne jo f.eks være sjovt at høre fra nogen som var med i Randers Realskoles Kor i begyndelsen af 60'erne. Jeg håber nemlig at kunne få et billede af Randers Realskoles Kor. Det har jeg ikke kunnet finde. Så Hjælp!!!

Mvh. Søren