Miniature bonsai landskaber

Min hjemmeside

med lidt af hvert

Søren Tvedegaard

 

 

Miniature bonsai

landskaber

Miniature landscapes

Gennem mange år har jeg forsøgt mig lidt med bonsai i haven. F.eks.et kastanietræ som nu er ca. 25 år men hele tiden bliver klippet til, så det stadig kun er ½ m høj.

For mere end 35 år siden byggede jeg sammen med børnene et Asterix hus. Dvs bygget af småsten og muret op med Dana lim. Først i 2013 blev det gjort helt færdig med stråtag lavet af tørt græs som er limet på tagkonstruktionen.

Det gav mig ideen til at kombinere minihuse og bonsai i små landskaber lavet i flade skåle, trækasser eller lignende.

 

Ideen stammer også fra en bog som jeg købte i England for mange år siden:"Landscapes in miniature" skrevet af John Constable og udgivet i 1984. I bogen gives der gode forslag til hvilke planter, som er egnede til at give sig ud for store buske og træer.

Man skal som hovedregel gå efter planter med bitte små blade og desuden er mange mini nåletræer også ideelle.

 

Stort set alle materialer, som jeg bruger er genbrugsmaterialer eller ting fra naturen. (Sætter en ære i at det koster næsten ingen ting.) Ligeledes forsøger jeg at bruge materialer som kan tåle at stå ude året rundt.

 

Materialer som jeg har brugt:

  • Tændstikker
  • Blomsterpinde (Gerne brugte = patinerede)
  • Lameller fra træpersienner
  • Lameller fra Aluminiums persienner
  • Grene fra haven kan illudere bjælker og stammer
  • Blikdåser
  • cement støbt i forme.
  • Blyplader
  • Gennemsigtigt stift plastik til vinduer.
  • Og i det hele taget alt gammelt skrammel (i mini størrelse) i metal, plastic, træ osv. Alt kan bruges.

 

 

 

 

Miniature bonsai landscapes

Et lysthus må man have i sin have

Miniature House from Mallorca

I 2015 var vi på ferie på Mallorca. De gamle landhuse med deres særprægede spanske byggestil er utrolig smukke. Jeg tog nogle af de lyserøde og gule vulkanske lava sten med hjem i kufferten og det var så hvad der kom ud af det.

Byggeriet tog faktisk over 2 måneder.

Jeg har taget billeder af byggeprocessen efterhånden som det skred frem. Jeg regner med at lægge dem her på hjemmesiden. Husets højde (incl. skorsten) er 24 cm.

 

Her er huset færdigt og I skal hermed belemres med billeder. Og ikke nok med det; også med bygge- og materiale detaljer.

 

Altså: Et miniature hus af et gammelt Mallorca landhus. En ”Finca”.

Stenene er vulkansk lavasten medbragt fra Mallorca og huset er muret op i fliseklæb. Brugt ca 2000 sten

606 tagsten. Lavet af plastik sugerør, halveret på langs, Påsmurt neglelak (Toves aflagte) og straks efter drysset med murstenspulver skrabt af røde teglsten. ”Teglstenene” derefter klippet af i længder på 1,2 cm.

 

Der er over-tagsten og under-tagsten, som er den gængse sydeuropæiske måde at lægge tag på. I muresproget kaldes de ”munk og nonne”. Der er snydt lidt med ”nonnen” da hun ligger i sin fulde længde fra rygning til tagskæg.

Til spær er der brugt grill pinde fra ”Søstrene Grene” limet sammen med vandfast Dana Lim. Oven på spærene er der pålimet almindeligt tagpap. både ”nonne og ”munk er limet på tagpappet også med Dana Lim.

Af rygningssten er der brugt 11 tagsten, som er lavet af et lidt tykkere sugerør. Rygningsstenene er lagt i cement.

Terracotta potterne er lavet af plastik dutter; på samme måde med murstenspulver.

 

Der er 17 vinduer og 4 døre. Alle vinduer har skodder lavet af tynd finér træ. Skodderne er malet i den stærke grønne farve som er den mest gængse farve på de Mallorcanske skodder.

Vinduesglassene er tynd stift gennemsigtigt plastik (Det der er omkring børnenes Barbie dukker til jul)

De 4 døre er lavet af træ persienner. Dørene har hængsler, beslag og dørgreb lavet af bly samt af af-isoleret kobberledning. Kobbertråden er hamret flad der hvor den er limet på.

 

Skorstenen er indvendig bygget rundt om et sugerør så der er ”hul igennem”.

Øverst på skorstenen ligger en bukket blyplade.

 

Huset er ikke bygget i noget bestemt forhold, men jeg har regnet ud at det er målestoksforhold 1:38.

Huset er fra bund til toppen af skorstenen 24 cm højt. Dvs. det svarer til (iflg. 1:38) en højde på 9 meter og 12 cm.

 

Nu mangler jeg kun at finde en metal bakke, så jeg kan få anlagt en have rundt om huset med træer og anden beplantning. (Miniature bonsai)

Det skal nok være en solid bakke med solide håndtag. Den er nemlig blevet ganske tung. Den vejer 5,2 Kg inklusiv marmorflisen, som den er bygget på.

 

Byggeudgifter: 3 tuber lim a 25 kr og en pakke grillpinde til 9,85. Fliselim brugt for ca. 5 kr. I alt ca 90 kr.

 

Der kommer flere billeder af huset - Tålmodighed please.

Miniature Landscapes / Miniature houses

Miniature huse - Miniature Landskaber

Bjælkehus (Blokhus) under opbygning

Asterix hus - Haven under anlægning

Havehus

Vietnamesisk havehus.

Snackbar in the middle of the African Wilderness.

Suspension Bridge over the river. (Inspration from Zimbabwe). The rock under the bridge is petrified wood from Zimbabwe.

Rasteplads med picnic-bord og lokum

Min Oldemors hus i Hammelev 4 km nord for Grenå

Irsk fårehyrde hytte på heden

Kasseret krukke!

Elm. (ca. 15 år gammel)

Rastepladsen under opbygning. Det startede med at jeg skulle se om man kunne lave lave et hjerte i en "lokumsdør". Og så udviklede det sig til noget så sært som en rasteplads. Hegnet om picnic bordet er gavebånd.

Modellen, som jeg har bygget huset efter, er min oldemors hus. Det ligger i Hammelev 4 km nord for Grenå. Jeg var på ferie i Hammelev da jeg var 8 - 9 - 10 år. Idag er huset lavet til Museum og det drives af en entusiastisk lokal gruppe.

Hammelev Museum.

Hammelev Museum eller Hammelev Lokale landsbymuseum.

Der var faktisk først efter at jeg var startet på at bygge huset at jeg fandt ud af at det var lavet til museum. Jeg havde kun et privat billede af forsiden af huset. så jeg vidste ikke hvordan det så ud på bagsiden. Men jeg fik fin hjælp og information fra Henry Slemming som er een af de frivillige i museumsgruppen. Det viste sig også at der findes en hjemmeside.

http://www.hammelevmuseum.dk/Default.aspx

Da jeg var færdig med huset tog jeg til Hammelev og presenterede resultatet.

Jeg kan anbefale alle at besøge Museet, Der er utroligt mange spændende ting og sager.

Som det kan ses på billederne er jeg faktisk ikke helt færdig med huset, da der jo gerne skulle stråtag på, ligesom der er på oldemors hus. På mit hus er der indtil videre kun tagpap på.

 

Hammelev Museum. Der nydes en øl i den dejlige lille have foran museet. Her er det Henry Slemming til venstre sammen med en af de lokale besøgende.

Bindingsværket lavet af tynde træpinde. vinduerne af tændstikker. Vinduessprosserne er pålimet sytråd.Vinduerne af stiv gennemsigtigt plastik. Jeg prøver senere at lægge flere billeder på af bygge processen.

Murværket imellem bindingsværk stolperne er lavet af hvid "Lip". (Fliseklæb) og bagpå er der pålimet tyl til at holde igen på "Lippen"

Tægning af tag på "Asterix-huset". Som tagrør er der brugt tørt græs fra græsplænen

In the desert

En rebstige op til en hule. "Bjerget" er en rod som med tiden skal blive patineret i "klippefarve". Japansk bonsai inspiration.

Broccoli Tree House

Vera var på besøg. Vera er 5 år og barnebarn. Vi havde kigget på billeder af huse oppe i træerne. Jamen så bygger vi da bare et. Heldigt at vi lige havde et fint træ liggende.

The Tree House

Nu er problemet bare at Broccoli ikke holder evigt, så "The Tree House" måtte have et nyt træ

Fandt en fin Troldhassel-gren i Mathis' have.

"Broccoli-huset" fik ny byggegrund. Højt oppe. Og når vi nu var ved det kunne vi ligeså godt lave et par udkigsposter mere. Men det var lige før at det blev dyrt i tændstikker. Hullerne til trinene, blev boret med et tyndt bor. Trapperne op blev lidt farlige, så der kom et "gelænder-reb" på.

Og til jul kom der selvfølgelig grønne juletræer med lys i - hele vejen op.

Taget på den runde udkigs pavilion lavet af bly.

Gelænder-rebet er rød murersnor og stolpe hattene oven på reb og balustrer er udstandset bly.

Terracotta hus med høj skorsten (i fri fantasi) tilført lidt Hobbit-inspiration.

Tingesten er fra Zimbabwe. Den er lavet i terracotta og er en kopi af en Kalabas. Den bruges som vandøse mange steder i Afrika. (Kalabas hører til de såkaldte flaskegræskar Lagenaria). De ægte frugter bruges i tørret tilstand til mange ting - f.eks som flasker, beholdere, øser.

 

"Fyrretræet" er flere år gammelt. Det er faktisk en Ellwoodii Cypres beskåret som bonsai.

Græstæppet er krybende Timian.

Guldmine.

"Stenen" er en underlig klump som jeg har haft liggende i flere år. Den har altid facineret mig. Jeg ved ikke hvad det er men den er rusten og må være fyldt med jern. Det kunne være en slagge klump fra noget jernstøbning. Det kunne være en klump myremalm (som vi for øvrigt havde masser af på vores ejendom i Simmelkjær). Eller engang imellem tænker jeg at det er en meteorklump - så den nok er en formue værd :-)

Men nu er den altså blevet til en "Guldmine". Og minegangen går ca 100 meter ned under jorden. Indgangen lavet af blomsterpinde og tændstikker. Tipvogn-skinnerne lavet af bly og hængslerne på porten af kobbertråd. Tipvognen lavet af tændstikker og tipvognshjulene af spændskiver.

Har du kommentarer eller spørgsmål, så send gerne en mail. Mvh Søren